Epilepsi – mere end et anfald

Facebook
LinkedIn
Epilepsi - mere end et anfald

Overlæge og klinisk lektor, Jakob Christensen, beskriver, på Sundhed.dk, epilepsi som "en samlet betegnelse for forskellige typer anfald, som skyldes forstyrrelser i den elektriske aktivitet i hjernen".

Jeg har efterhånden levet med epilepsi i en del år og siden 2017, hvor jeg fik diagnosen, har jeg opdaget hvor få personer, der faktisk kender til epilepsi. Jeg vil gøre mit for, at efter du har læst dette indlæg, har et større kendskab tiL epilepsi.

Epilepsi - kun krampeanfald?

Når jeg fortæller personer, som jeg først lige har mødt, at jeg har epilepsi, har jeg oplevet, at en stor del af dem tror, at epileptiske anfald, kun er de "store" anfald, som man typisk ser på film. Det er IKKE tilfældet. Jeg har tidligere fået at videre fra min læge, at der findes stort set lige så mange typer og grader af epilepsi, som der findes mennesker. Med andre ord er typen og graden af epilepsi individuel fra person til person, som er diagnosticeret med epilepsi.

For at gøre det mere overskueligt at navigere rundt i hvad angår de forskellige typer af anfald, inddeler man typisk de epileptiske anfald i to overordnede kategorier: Generaliserede anfald og fokale anfald.

Generaliserede anfald inddeles i i "Generaliserede tonisk-kloniske anfald", "Absencer", "Myoklonier" og "Toniske, kloniske og atoniske anfald".

Kendetegnet ved et generaliseret tonisk-tonisk anfald, tidligere kaldet grand mal anfald, er pludselig tab af bevidsthed, stivhed af kroppens muskler og muligt fald. Den toniske del af anfaldet er stivhed i kroppen i mellem 10-30 sekunder, hvor der er krampebevægelser i arme og ben. Derudover bliver personen med epilepsi, der oplever anfaldet ofte også blå i ansigtet grundet vejrtrækningsproblemer. Denne type af anfald varer ofte mindre end 2 minutter, nogle gange i op til 5 minutter og sjældent mere end 5 minutter. Mit seneste anfald var et generaliseret tonisk-klonisk anfald og varede i 7 minutter.

Kendetegnet ved absencer er at man pludseligt mister bevidstheden, men som regel er der ikke krampebevægelser som ved et tonisk-klonisk anfald. I stedet virker man fjern og har tendens til at stirre ud i luften i en kort periode.

Myoklonier får ofte ens muskler til at lave "spjæt" og kan i nogle tilfælde forårsage fald.

Slutteligt er der Toniske, kloniske og atoniske anfald. Ved toniske anfald stivner hele kroppen som regel. Kloniske anfald får ens ben og arme til at lave krampelignende bevægelser. Atoniske anfald påvirker musklerne i kroppen til at slappe helt af.

Modsat generaliserede anfald, som påvirker hele hjernen, påvirker fokale anfald "kun" en del af hjernen, men kan så undervejs anfaldet sprede sig til resten af hjernen. Måden fokale anfald bliver inddelt i underkategorier afhænger af om de optræder med eller uden påvirkning af bevidstheden.

Fokale anfald uden påvirkning af bevidstheden kan forårsage krampebevægelser og syns-, lugte-, høre- og/eller smagsforstyrrelser.

Fokale anfald med påvirkning af bevidstheden har mange af de samme kendetegn som fokale anfald uden påvirkning af bevidstheden. Forskellen er dog, at ved fokale anfald med påvirkning af bevidstheden, kan personen med epilepsi begynde at lave grimasser, smaskelyde, pillen ved sot tøj og andre handlinger, som er ude af kontekst.

Kilde:
1) Artikel på Sundhed.dk fra d. 19/9-2022 af Jakob Christensen, speciallæge.

Hvorfor får man epilepsi?

Alle, uanset køn, alder mm., kan blive diagnosticeret med epilepsi. Selvom man ikke skulle tro det, er der mange af dem, som får stillet diagnosen, hvor man ikke kender til den specifikke årsag. Det ses ofte hos børn, hvor de ud af det blå begynder at opleve epileptiske anfald.

Epilepsi kan også udvikles. Med det menes der, at man kan blive diagnosticeret med epilepsi på baggrund af en tilstand eller situation, som har belastet hjernen. Kendte eksempler er bl.a. blodprop/svulst i hjernen eller et uheld, der har forårsaget en markant hjerneskade.

Et ofte stillet spørgsmål er, om epilepsi er arveligt. Epilepsi kan være arveligt i nogle situationer alt afhængigt af hvem i familien, som har diagnosen. På Sundhed.dk forklarer overlæge og klinisk lektor, Jakob Christensen, at "De fleste børn arver ikke epilepsi fra deres forældre. Nogle typer epilepsi er dog forbundet med en højere risiko, f.eks. hvis forældrene har generaliseret epilepsi."

Kilde:
1) Artikel på Sundhed.dk fra d. 19/9-2022 af Jakob Christensen, speciallæge.

Førstehjælp ved et epileptisk anfald

Hvis du selv skulle komme ud for at skulle hjælpe en person, som oplever et epileptisk anfald, er det vigtigt at kende til, hvordan du håndterer et epileptisk anfald. Det gælder særligt for krampeanfaldende, som har det med at være de mest voldsomme anfald at overvære. Her er Epilepsiforeningen kommet ud med en god og let overskueligt liste om "Førstehjælp ved epilepsianfald".

Citeret direkte fra deres hjemmeside skriver de følgende om "Førstehjælp ved krampeanfald":

1. Vær rolig, anfaldet gør ikke ondt, og går ofte over af sig selv i løbet af 2-3 min.
2. Beskyt hovedet mod stød og slag, læg fx en trøje eller lign. under hovedet.
3. Fjern genstande personen kan slå sig på.
4. Hold ikke personen fast, det stopper ikke anfaldet.
5. Stik ikke noget i munden på personen, det ødelægger tænderne.
6. Når kramperne er ophørt, sørg for frie luftveje ved at lægge personen om på siden.
7. Bliv ved personen, til bevidstheden er vendt tilbage, og vedkommende kan klare sig selv.
Derudover skal du være parat til at tilkalde alarmcentralen på 112 bl.a. hvis:
1. Kramperne varer i mere end 5 minutter.
2. Anfaldet gentager sig.
3. Personen er kommet til skade.

Kilde:
1) Epilepsiforeningen.dk

Hvor mange har epilepsi?

Alt afhængigt af hvem man spørger, afviger de opgjorte tal for, hvor mange personer der lever med epilepsi en smule. WHO fortæller i en artikel fra februar 2022, at omkring 50 mio. personer på verdensplan dagligt lever med epilepsi og, at der er en årlig global vækst på yderligere 5 millioner "ny-diagnosticerede".

Epilepsiforeningen oplyser, at I alle vestlige lande estimeres det, at mellem 0,7 til 1 pct. af befolkningen har epilepsi. I Danmark svarer det til ca. 50.000-55.000 mennesker med epilepsi. I en dansk registreringsundersøgelse fra 2007 viste undersøgelsen bl.a. at det gennemsnitlige antal af nye personer med epilepsi (kaldet incidensen) var 83,3 nye personer med epilepsi pr. 100.000 personer/år. Det betyder at flere end 4.500 danskere bliver diagnosticeret med epilepsi hvert år svarende til 12 ny-diagnosticerede med epilepsi pr. dag.

Kilde(r):
1) Artikel på WHO fra d. 9/2-2022 af WHO
2) Epilepsiforenigen.dk

Kan man blive "rask" fra epilepsi?

Lotte Hillebrandt fortæller i en artikel på Epilepsiforeningen, at hvornår den enkelte person med epilepsi opfatter sig selv som "rask" er meget individuelt fra person til person. Der er dog en universel og faglig international definition på, hvornår man rent faktisk er "rask fra epilepsi". Man er "rask fra epilepsi", når man ikke har oplevet et epileptisk anfald de seneste 10 år og samtidigt været medicinfri i de seneste 5 år.

Chancen for at blive "rask fra epilepsi" afhænger meget af hvilken type af epilepsi man har og hvor "aggressiv" den er. Nogle typer af epilepsi er f.eks. aldersspecifikke i forhold til ens chancer for at vokse sig fra epilepsien. Som et eksempel vil der være en chance for, at jeg vokser fra min type af epilepsi, der kaldes Juvenil Myoklon Epilepsi, i 30-40 års alderen. I en artikel på Epilepsiforeningen.dk, bliver der dog beskrevet, at hvis personer med netop den type af epilepsi, som jeg har skulle gøre et forsøg med at stoppe med at tage sin medicin, vil anfaldene med høj sandsynlighed vende tilbage.

Kilde(r):
1) Artikel på Epilepsiforeningen.dk fra d. 30/11-2017 skrevet af Lotte Hillebrandt
2) Artikel på Epilepsiforeningen.dk

Vi kan vidst hurtigt blive enig om, at epilepsi er en mere udbredt diagnose end man først skulle tro, og at der er mange familier med epilepsi tæt på livet, som dagligt kæmper en kamp for at få en hverdag med epilepsi til at hænge sammen. Så hvis du vil hjælpe os hos MyEpi på vores mission om at hjælpe flest mulige familier med epilepsi tæt på livet, synes jeg, at du skulle tage og dele dette blogindlæg på dine sociale medier. Så vil du være med til at sprede kendskabet både til epilepsi, men også MyEpi og på den måde gøre en forskel.

Del opslaget på

Facebook
LinkedIn
Jakob Junker Jeppesen

Jakob Junker Jeppesen

CEO & Founder, MyEpi

Læs videre